Lokale folk bag SportiganSportigan i AsnæsCentret åbner igen med nye folk, nyt sortiment, nyt gulv og ny energi. Palle Larsen bliver den daglige leder af butikken. Sammen med de tre venner Jesper Andersen, Thomas Sørensen og Alf Mortensen har han overtaget butikken i AsnæsCentret. Alle ejerne bor omkring Asnæs, og Palle Larsen blev selv udlært i sportsbutikken i 1984. Dengang var der tre butikker, der deltes om de 280 kvadratmeter.
Butikken kommer til at satse på at have det bedste udstyr til løbere med sko, tøj og udstyr. Der bliver også fuldt sortiment for fodbold-, håndbold- og badmintonspillerne, ligesom der bliver fokus på at servicere klubber.
|