Mr. VB fejrer 25Hedensted: Den tidligere mangeårige spiller i Vejle Boldklub, Finn Christensen, har fejret 25 års jubilæum som sportshandler i Hedensted – nu som Sportigan-butik. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da han den 25. november 1984 sammen med sin kone Grethe blev ejer af den daværende OK Sport. De overtog forretningen efter Grethes forældre Kirsten og Orla Jakobsen (aldrig kaldet andet end OK), der havde drevet isenkram- og sportsforretning siden 1964. Finn Christensen debuterede på divisionsholdet i 1981 og spillede sin sidste superligakamp den 1. juni 1998. Han opnåede i alt at være med på VB's divisionshold i 457 kampe og var i mange år nærmest mr. VB. Han er nr. tre på listen over spillere med flest kampe i den traditionsrige klub. Ud over Grete og Finn Christensen er der to fuldtids- og en deltids ekspedient samt en ungarbejder. |