Ny klubkollektion fra HummelHummel har sendt en ny klubkollektion på gaden. Tophåndboldhold, som bl.a. SG Flensburg-Handewitt, RK Zagreb samt det polske og serbiske landshold, har gennem 2009 testet og sagt god for kollektionen, som desuden vil blive båret af tyske Rhein-Neckar Löwen og skotske St. Mirren i 2010. Høj åndbarhed, indprægede detaljer med inspiration hentet fra den danske EM84 spilletrøje, transfer vinkler og nye spændende farvekombinationer som eks. grå/lime skal være med til at bibeholde Hummels position i Danmarks mange fodbold- og håndboldklubber.
Teamspirit afløser Europe-kollektionen og kommer prismæssigt til at ligge mellem Hummels toplinje, Technical Gold og den succesfulde StillAuthentic. Ligeledes vil Teamspirit erstatte StillAuthentic som Hummels brede klubkollektion, og vil således komme til at præge træningsbanerne landet over gennem de næste tre år.
Sidst men ikke mindst vil kollektionen også blive introduceret som et glimrende alternativ til StillAuthentic på retailplan.
|