Menu

SOS og Vernon Sport samarbejder

27. februar 2020

Sportsmærket SOS relancerer ikoniske design i samarbejde med den danske distributionsvirksomhed Vernon Sport. Kollektionen vil kunne ses på CIFF i København.

Det danske aktieselskab White Holding har i 2019 erhvervet sig alle rettigheder til SOS-varemærket og det beslægtede Sportswear of Sweden, SOS Black Snow og SOS Sportswear.

I den forbindelse omlægger SOS kursen i 2020. Det betyder blandt andet, at den nye ejer har ansat et nyt specialiseret design- og produktionsteam, som har fået til opgave at udfordre den generelle opfattelse af skitøj.

SOS er gennem tiden blevet kendt som et oprørsk skitøjsmærke, der altid har sat slidstærke materialer, gode pasformer og provokerende farvekombinationer i højsædet. Nu relancerer sportsmærket nogle af sine ikoniske design i samarbejde med den danske distributionsvirksomhed Vernon Sport og designeren Poyan Rahimzadeh, som også har været med til at designe sneakers fra sportsmærket Hi-tec.

Den nye kollektion får navnet Froniter og vil udelukkende blive solgt til high-end fashion forhandlere af Vernon Sport, som også for første gang viser kollektionen frem på CIFF i København fra den 29. til den 31. januar 2020.

Kilde: Branchebladettoj.dk