Menu

Sportsbranchen.dk nyhedsbrev nr. 9

27. marts 2020

Kære medlem

Vi har lavet en lille opsummering på de mange spørgsmål (Q) og svar (A), der er kommet i løbet af den forgangne uge.

Sportsbranchen Dk’s Q&A om coronavirus COVID-19 og arbejdsretlige forhold

Regeringen og myndighederne har per 11. marts iværksat en række forholdsregler og initiativer, der skal bremse udbredelsen af smitsomme coronavirus COVID-19. Det medfører også en række spørgsmål for dig som arbejdsgiver, og dem har vi forsøgt at svare på hen ad vejen, som jeres forespørgelser har været der, og når regeringen er kommet med nye oplysninger.

Men da flere måske kan sidde med samme spørgsmål, har vi valgt at udsende et nyhedsbrev, hvor du får svar på de hyppigst stillede spørgsmål om ansættelsesretlige forhold i forbindelse med Coronavirus.

I tilfælde af den mindste tvivl, anbefaler vi altid, at du henvender dig til Dan Holmgren på dh@sportsbranchen.dk eller 20814466, så vil vi sørge for at du får svar på de spørgsmål I måtte have, alt efter spørgsmål – skal I forvente op til 24 timers svartid, da vi bruger Dansk Mode & Textils jurister og advokater, for at få de bedste og mest korrekte svar vi kan få frem, baseret på det Regeringen udmelder.

Særlige forholdsregler opstået i forbindelse med myndighedernes udmelding 11. marts

Q: Skal alle medarbejdere sendes hjem?

A: Regeringen og myndighederne anbefaler, at medarbejdere i det omfang, det er muligt, arbejder hjemme. Dette sker for at mindske spredningen af coronavirusset. Det er dog den enkelte arbejdsgiver, der afgør, hvordan dette skal foregå i praksis, og både medarbejdere og arbejdsgivere opfordres til at samarbejde om at mindske smittespredning men samtidig sikre, at virksomhederne kan opretholde driften.

Den enkelte medarbejder og lederen bør i samarbejde planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdet i fællesskab.

Q: Hvad sker der, hvis virksomheden ikke kan beskæftige medarbejdere?

A: Er en medarbejder syg med coronavirus, er der tale om en almindelig sygdomssituation. Her er det vigtigt, at virksomheden sikrer sig, at andre medarbejdere, der har været i kontakt med den smittede, ikke også er smittet. Regeringen anbefaler per 11. marts, at alle private arbejdspladser i størst muligt omfang gør brug af hjemmearbejdspladser. En lang række arbejdsopgaver kan løses fra hjemmearbejdspladsen, ligesom det er muligt at møde på arbejdspladsen på forskudte tidspunkter for at minimere risikoen for smittespredning.

Kan virksomheden ikke beskæftige medarbejderne, er den fortsat forpligtet til at betale løn, dog er der følgende muligheder:

Man kan bede medarbejdere holde ferie eller afspadsere, ligesom afskedigelser kan blive aktuelt.

Q: Vi har 11 personer som er på timeløn inkl. Ungarbejder, jeg har brug for at skære 2 personers løn væk, kan vi bruge den beskrevne ordning?

A: I skal minimum sende 30% hjem på lønkompensation, så altså 4 personer for at være med i ordningen.

Q: Spørgsmål vedr. timelønnede ansatte, hvis vi har en medarbejder der f.eks arbejder fast 1 dag om ugen, kan de være med i lønkompensationslisten? og tæller man 5 uger med en dag i hver uge, eller en uge med 5 dages ferie?

A: Ja det antager vi, og når vedkommende har ferie i en dag svarer det til, at han har afholdt en uges ferie.

Q: Jeg forstår dog ikke helt jeres formulering omkring Lønkompensation?:

– En virksomhed med 8 ansatte skal også op på 3 medarbejdere for at kunne bruge ordningen?
– Kan du uddybe ”skal også op på 3 medarbejdere”?
– Og hvad med virksomheder med under 8 medarbejder?

Så hvis vi er 6 og vil sende en hjem – kan vi så få lønkompensation? Eller skal vi sende 2 hjem, da jeg har set en formulering
således:

Lønkompensation ved midlertidig hjemsendelse
Alle virksomheder, der står for at opsige mere en 30% eller mere end 50 personer pga. COVID-19

A: Der rundes altid opad, hvilket vil sige at f.eks 8 medarbejdere x 30% = 2,4 medarbejdere, hvilket afrundes til 3.

Q: Jeg har på nuværende 3 medarbejdere hjemsendt (modsvarer 30%) Der er umiddelbart udsigt til at jeg får behov for at sende resten af medarbejderne hjem (i indeværende uge eller i løbet af næste uge):

Q1: Skal der søges til alle de ansatte på en gang i denne uge, også dem der evt. sendes hjem i næste uge (ved endnu ikke helt hvilken dag)?

A1: I behøver ikke at søge i denne uge – der er ansøgningsfrist til den 30. juni i år.

Q2: Kan der søges for de medarbejdere jeg allerede har sendt hjem nu og herefter søge for de resterende, når det bliver aktuelt at de sendes hjem?

A2: Skal der sendes hjem efterfølgende, skal der søges om tilladelse hertil.

Q3: Er det kun muligt at sende ansøgninger i indeværende uge eller kan der sendes en ny/tillægsansøgning i næste uge?

A3: Det er hensigten, at en virksomhed alene søger en gang. Jeg ved ikke, om der kan søges i to omgange.

Q4: Hvis der kan sendes ansøgninger i næste uge, skal jeg da vente med at søge for alle hjemsendte medarbejderne på en gang i næste uge?

A4: Lyder fornuftigt.

Q: For det første har vi en medarbejder, som pakker på lager. Hun har været på ski i Østrig i uge 11. Hun er så nu i karantæne i uge 12 og 13. Hende vil vi gerne søge om kompensation for denne karantæne periode. Kan vi det og hvor gør vi det?

A: I kan sende en sygdomsramt person ud på lønkompensation. Der skal dog hele tiden være hjemsendt mindst 30% af arbejdsstyrken, jf. i det hele vores vejledning.

Q: Da vi ikke har noget at lave til hende på lager pt. har vi tænkt hun skal blive hjemme, det næste er at fra mandag den 13 april, regner vi med at sende 2 medarbejder mere hjem, kan vi det? Og hvor søger vi om det?

A: Ja, der kan søges om at hjemsende yderligere nogle personer.

Q: Vi har så et spørgsmål om at hvis nu vi skulle få travlt efter 14 dage, om vi så kan tilbage kalde en af medarbejder? Mister vi så kompensation?

A: I kan anmode en medarbejder om at møde på arbejde næste dag og så mister i kompensationen for resten af perioden for denne medarbejder. Kun, hvis det er akut, at I får brug for en, kan hun sendes ud på lønkompensationen igen. Husk hele tiden mindst 30% ude.

Q: Vi er ni ansatte.. 8 funktionær og en timelønnet.

A: Den administrerende tæller ikke med. Er der 9 personer, skal mindst 3 personer være hjemsendt.

Q: Hvordan kommer det til at foregå, skal virksomheden udbetale hele lønnen, og får det retur de har krav på fra staten, eller skal de betale fra 23,000 kr. og op til den løn den enkelte har?

A: Virksomheden udbetaler sædvanlig løn, og søger derefter refusion.

Q: Vores ansatte er ansat på time løn hvor nogen har funktionær status og andre er ungarbejdere under 15 samt en del på timeløn med under 8 timer pr uge.

A: Alle som har en kontrakt med et vist antal timer pr. uge indgår.

Q: Jeg har 3 personer som har mellem 135 og 150 timer som er dem som arbejder nu, det er deres løn som jeg gerne vil have kompensation for, kan I bekræfte at jeg bør kunne sende dem hjem. Resten af personalet kan og bliver også sendt hjem.

A: Der skal sendes mindst 30% hjem af arbejdsstyrken og overhold nu endelig denne grænse, da der ellers ikke er kompensation – hellere en for meget.

Q: Min tvivl er om mine ansatte har timer nok ( under 160 pr mdr ) til at vi er berettiget og om de unge og personer under 8 timer pr uge tæller med i forhold til de %.

A: De tæller med.

Q: Hvordan skal partnerne (partnerne er enkeltstående butikker i et kæde samarbejde) forholde sig til lønkompensation for dem selv. Kan de hjemsende dem selv og får dækket 75%/max. 23.000 ?

A: En indehaver herunder en franchise-tager kan ikke være med i lønkompensationen.

Q: Hvordan skal vi forholde os til medarbejdere der bliver syge og/eller raske under hjemsendelse?

A: De er med i kompensationsordningen.

Q: Hvordan er lovgivningen omkring betaling af A-skat, AM bidrag ved lønkørslen for marts. Vi er i tvivl om den også er omfattet af at vi kan vente med at afregne?

A: Dette er et revisor spørgsmål, så tag fat i jeres revisor.

Q: Ejer man flere end en butik, lægges de sammen eller er reglerne pr. enhed – eller er det CVR, der bestemmer og giver svaret?

A: Det er cvr nr.

Q: Hvorfor må man ikke arbejde når man er hjemsendt?

A: Loven om lønkompensation er indrettet på den måde.

Q: Hvorfor må kan ikke tage imod e-learning fra ens virksomhed, når man er hjemsendt?

A: Der er mulighed for online kurser, hvis der ikke samtidig søges offentlig støtte hertil, jf. spgm. og svar som vi lige har lagt ud.

Q: Hvis man har en virksomhed, hvor der er udenlandske medarbejdere, der opererer f.eks fra Portugal, bosat i Portugal, og har ikke dansk CPR nummer – hvordan forholder man sig så? Kan de gå med i lønkompensations pakken?

A: Nej, desværre ikke.

Q: Er der ikke en, som kan spørge ministrene, om det kunne være muligt, at få lønkompensation samtidig med, at der kan arbejdes hjemmefra? Jeg har nogen ansatte, som rigtig gerne vil arbejde med oprettelse af produkter, tekstskrivning mm, men som reglerne er lige nu, så må de ikke. Deres arbejde nu og her giver ingen øget omsætning, og derfor har vi ikke råd til ikke at sende dem hjem, men vi har masser af arbejde, som kan udføres, og vi ville være mere ”klar” efter krisen, og vores hjemsendte ville heller ikke blive tossede

A: Der er en ret simpel forklaring fra regeringens side og vores alle sammens skatteminister. Man kan ikke både få løn for ikke at arbejde og så arbejde alligevel – det er borgerløn og det er ikke meningen. Meningen er at hjælpe fyrringstruede medarbejdere med at beholde deres job og give en økonomisk hjælpepakke til virksomhederne.

Der er i den nye fortolkning af Lønkompensationsmodellen som åbnede den 25.03 kl. 12 en formulering, hvor man kan få noget fleksibilitet. Du bør søge for den maksimale periode, dvs. frem til 9. juni 2020. Du kan nemlig som udgangspunkt kun søge én gang i perioden. Så søg om alle 60 dage, og skrive evt. at de skal kaldes ind i måske 20 dage, så bliver der efterreguleret og man har fleksibiliteten. Søg her: www.virksomhedsguiden.dk

Varsling af ferie
Virksomheden kan altid varsle ferieafholdelse. Normalt skal hovedferien på 3 uger varsles, senest 3 måneder før den begynder, og restferie skal varsles senest 1 måned før ferieafholdelsen. Men varslerne kan fraviges, når der er tale om ”særlige omstændigheder”.

For eksempel kan man sende en medarbejder på ferie uden varsel, når der opstår uforudsigelige forhold. I nærværende situation, hvor virksomhedens drift, som sådan forstyrres af coronavirus, kan de berørte medarbejdere derfor sendes på ferie uden varsel.

Det samme gælder for feriefridage, der som regel fastlægges efter samme regler som restferie.

Øjeblikkelig dagpengerefusion ved smitte eller karantæne
Derudover kan virksomheden varsle afspadsering af evt. optjent overarbejde, når det er muligt efter overenskomsten eller den individuelle aftale.

Efter vores vurdering kan en konkret mistanke om smitte berettige virksomheden til at kræve, at en medarbejder afspadserer uden varsel, men spørgsmålet er uafklaret.

Folketinget har nu vedtaget, at hjemsendes en medarbejder på grund af Covid19 eller medarbejdere af det offentlige beordres i karantæne, kan virksomheden søge dagpengerefusion fra 1. dag og ikke som hidtil efter 30 dage.

Q: Alle skoler og daginstitutioner er lukket 2. påskedag med. Hvad gør virksomheden, hvis medarbejderne ikke kan få passet deres børn?

A: En medarbejder er forpligtet til at møde på arbejde, selv om medarbejderen mangler pasning til sit barn. Det gælder også i den situation, hvor daginstitutionen er lukket som følge af Corona virus.

Det er således op til medarbejderen at finde alternative pasningsmuligheder, så medarbejderen kan møde på arbejde.

Virksomheden og medarbejderen vil dog kunne indgå aftale om, at medarbejderen f.eks. arbejder hjemme eller bruger afspadsering eller ferie, men det er ikke noget medarbejderen har krav på.

Det anbefales fra Sportsbranchen Dk’s side at samarbejde med medarbejderne om at finde løsninger, der både får virksomhedernes og medarbejdernes hverdag til at hænge bedst muligt sammen.

Q: Skal vi aflyse alle møder?

A: Myndighederne og regeringen opfordrer til, at fysiske møder alene afholdes, hvis et er absolut nødvendigt, at der tages relevante tiltag for at sikre hensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen.

Derfor bør alle planlagte arrangementer mm. også genovervejes, og forsøgt placeret på et andet tidspunkt. Der nedlægges forbud mod indendørs arrangementer med mere end 100 deltagere, men generelt anbefales det at begrænse større forsamlinger og sikre afstand mellem eventuelle deltagere.

Smitte, sygemelding og karantæne
Q: Hvordan skal vi som virksomhed forholde os, hvis en medarbejder melder sig syg med coronavirus?

A: Her er der tale om en almindelig sygdomssituation. I dette tilfælde er det vigtigt, at virksomheden sikrer sig, at andre medarbejdere, der har været i kontakt med den smittede, ikke også er smittet. Vælger virksomheden at sende disse hjem, vil medarbejderne have krav på normal løn.

Normalt må virksomheden ikke spørge indtil medarbejderens sygdom, men medarbejdere har pligt til at fortælle om eventuel smitte med eller mistanke om coronavirus, fordi den er meget smitsom. Ved smitte med coronavirus kan det, ifølge

Datatilsynet, være berettiget at registrere helbreds oplysninger, hvis det vel at mærke sker under hensyn til, at kolleger og kan træffe de nødvendige forholdsregler. En sådan registrering skal dog altid være saglig, og de videregivne oplysninger skal begrænses til det nødvendige.

Q: Skal en medarbejder oplyse om, at vedkommende er syg af eller er under mistanke eller ser sig selv under mistanke for coronavirus?

A: Det må antages, at en medarbejder har pligt til, og virksomheden har krav på at få oplyst, om medarbejderen er syg af eller er under mistanke eller ser sig selv eller sine nære pårørende under mistanke for coronavirus.

Det må også vurderes, at en medarbejder har pligt til at oplyse, at vedkommende har været i et af myndighederne udpeget risikoområde eller område omfattet af myndighedernes vejledning om unødvendige rejser.

Q: Har medarbejdere ret til løn, hvis virksomheden finder det nødvendigt at hjemsende dem som sikkerhedsforanstaltning i forhold til coronavirus?

A: Ja, som udgangspunkt skal medarbejderne have løn, hvis en virksomhed beslutter at lukke virksomheden eller sende enkelte eller flere medarbejdere hjem som en sikkerhedsforanstaltning på grund af coronavirus, enten fordi de har været i et risikoområde eller har sygemeldte pårørende.

DA vurderer, at ovenstående medarbejdere kan opfattes som syge og dermed omfattet af ansættelsesforholdets regler om aflønning under sygdom, uanset om det sker på baggrund af en ”hjemsendelse” eller en ”sygemelding fra medarbejderen”.

Virksomheden kan ikke kræve, at en medarbejder går i frivillig karantæne, selvom denne har været i et risikoland.

Myndighederne opfordrer personer med symptomer på coronavirus til at blive hjemme i 14 dage, indtil de er raske. Dermed er der tale om en almindelig sygemelding.

Q: Hvad gør vi, hvis en medarbejder har mistanke om at være syg eller smittet med coronavirus?

A: Indtil myndigheder og læger har klarlagt, om medarbejderen faktisk er syg eller smittet, må medarbejderen anses for at være sygemeldt. Her gælder de almindelige sygdomsregler i ansættelsesforholdet, hvis medarbejderens antagelse er rimelig kvalificeret. Hvis testen af medarbejderen viser, at denne ikke er syg af coronavirus, afhænger det af omstændighederne, om medarbejderen så skal sygemeldes på grund af anden sygdom eller måske henstilles til at blive hjemme.

Q: Hvordan skal vi forholde os, hvis en medarbejder oplyser at være blevet pålagt karantæne eller isolation som konsekvens af egen sygdom eller smitterisiko på grund af andres?

A: De almindelige sygdomsregler gælder, hvis medarbejderen af myndighederne er pålagt karantæne eller isolation på grund af egen sygdom. Hvis der kun er tale om en henstilling fra myndigheder eller læge, er dette ikke omfattet af epidemiloven, men under omstændighederne må det sidestilles med sygdom, så længe det er kvalificereret og kan dokumenteres skriftligt, f.eks. i form af en lægeerklæring.

Q: Kan en medarbejder give sig selv karantæne og dermed ikke møde på arbejde?

A: Nej. Dette anses umiddelbart som en almindelig udeblivelse, der kan medføre bortvisning. Vi anbefaler dog, at virksomheden sikrer sig, at medarbejderens reaktion ikke bygger på en misforståelse foranlediget af bemærkninger fra en sundhedsperson.

Q: Kan en medarbejder nægte at udføre en arbejdsopgave eller at arbejde sammen med kolleger, som vedkommende anser som syge eller smittebærere?

A: Det er kun i kvalificerede tilfælde, at medarbejderen kan påberåbe sig princippet om, at standse arbejdet på grund af liv, ære og velfærd. Dette vil også gælde med hensyn til risici, som stammer fra kolleger. Virksomheden bør i sådanne tilfælde forsøge at afklare forholdene, og i den forbindelse eventuelt søge bistand fra myndigheder eller læge, hvis omstændighederne er tilstrækkeligt kvalificerede.

Ferie
Q: Hvad nu hvis en medarbejder ikke kan komme hjem fra ferie på grund af coronavirus?

A: Medarbejderen vil som udgangspunkt ikke have krav på løn, hvis pågældende ikke kan komme hjem fra en ferie på grund af forhold, der skyldes coronavirus, såsom aflyste flyafgange eller sammenbrud af infrastruktur. Der er tale om lovligt forfald. Hvis medarbejderen er i isolation eller karantæne som følge af smitte med coronavirus, eller der er formodning herom, vil medarbejderen skulle sygemeldes, og forholdet vil således falde ind under de almindelige regler om sygefravær.

Medarbejderen vil ved sygdom derudover kunne bruge reglerne om afbrud af ferien ved sygdom efter ferielovens § 12.

Dette medfører, at medarbejderen f.eks. vil kunne have op til 5 karensdage, hvor vedkommende stadig er på ferie før sygeløn m.v. starter. Den medarbejder, som i øvrigt bliver syg af coronavirus i sin ferie eller sat i karantæne uden at være rejst udenlands, er omfattet af samme regler.

Q: Har det nogen betydning, at medarbejderen ikke kan komme på ferie som følge af coronavirus?

A: Den ferie, som er aftalt eller fastsat for medarbejderen, ændres ikke, medmindre andet aftales mellem medarbejderen og virksomheden. Hvordan en sådan situation faktisk håndteres vil bl.a. afhænge af medarbejderens destination og hensynet til virksomhedens samlede interesser.

Q: Hvad sker der, hvis virksomheden bliver nødt til at ændre allerede planlagt ferie for en medarbejder?

A: Virksomheden kan efter ferielovens § 9, stk. 3, i særlige tilfælde ændre allerede fastsat eller aftalt ferie, som ikke er påbegyndt. Medarbejderen kan få sit tab erstattet som følge af aflysningen. Det kan f.eks. være flybilletter. Er ferien startet, kan ferien kun ændres ved aftale mellem medarbejder og virksomhed.

Q: Hvordan skal virksomheden forholde sig, hvis en medarbejder rejser i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledninger?

A: Det afhænger af en konkret vurdering, men der kan være tale om selvforskyldt hindring eller sygdom, hvis medarbejderen bliver syg med coronavirus eller ikke kan komme hjem på grund af isolering eller restriktioner på et feriested, som er omfattet af Udenrigsministeriets vejledning om unødvendige rejser. Der er således ikke krav på sygeløn m.v., og efter omstændighederne kan der endda ikke være lovligt forfald. Hertil kan komme problemer med hjemtransport, selv om medarbejderen ikke selv rammes, som medarbejderen selv vil bære risikoen for.

Hvis medarbejderen kommer hjem fra det ”farlige område”, vil det bl.a. afhænge af myndighedernes beslutning, om vedkommende skal i karantæne eller i øvrigt blive hjemme. Medarbejdere, der er eller kommer hjem og bliver omfattet af regeringens opfordring af 3. marts 2020 til private virksomheder og medarbejdere, om at medarbejdere bliver hjemme i 14 dage, efter de er udrejst fra et af de særlige risikoområder, kan opfattes som syge og dermed omfattet af ansættelsesforholdets regler om aflønning under sygdom, uanset om det sker på baggrund af en ”hjemsendelse” eller en ”sygemelding fra medarbejderen”.

Q: Vi vil gerne lave lønnedgang på 10%. Skal det varsles med normal opsigelsesvarsel eller kan han gøre det fra 1. april ?, Udover lønnedgangen vil han gerne sende 3 ansatte hjem med lønkompensation, kan han gøre det samtidig med lønnedgangen?

A: Hvis den ansatte er enig, kan det gøres straks, ellers skal det varsles med samme varsel som hans opsigelsesvarsel, først efter underskrivningen eller varslet er afgivet, i princippet dagen efter.

Q: Jeg har et firma hvor der er to ansatte og en direktør, som er ejer.. Han beder mig søge lønkompensation for dem alle tre...Kan jeg det for direktøren?

A: Nej, indehavere med en væsentlig ejerandel samt adm. direktører falder udenfor ordningen med lønkompensation.

Q: Hvad jeg lige ved, så skal der søges om tilskud til selvstændige eller er det forkert?

A: Ja, det er åbenbart en anden ansøgning. Sådanne tab beskæftiger vi os ikke med herunder til husleje m.m. Det henhører under revisorerne.

Med venlig hilsen

Dan Holmgren

For yderligere info kontakt:
Dan Holmgren: Tlf. 2081 4466 eller på mail dh@sportsbranchen.dk