Menu

SPORTMASTER ansætter ny CEO

21. februar 2019

SPORTMASTER henter sin nye CEO, Sofie Lindahl-Jessen fra modebranchen.

 

”Siden September sidste år har vi været på udkig efter den helt rigtige CEO, der både havde kendskab til sport eller modebranchen samt en stor forståelse for omni-retail og den digitale udvikling i branchen. Med en baggrund i modebranchen og en stor viden inden for netop disse områder, har Sofie Lindahl Jessen den rette profil til at styrke SPORTMASTER brandet”

Sådan lyder det fra SPORTMASTERS bestyrelsesformand Michael Christiansen, der netop har udpeget Sofie Lindahl-Jessen som CEO og han ser frem til det kommende samarbejde.

Til stillingen medbringer Sofie Lindahl-Jessen mere end 20 års erfaring inden for salg og marketing af stærke retail brands. Blandt andet som Salg-og Marketingdirektør hos Fritz Hansen og senest som CEO hos Saint Tropez.

Med 95 butikker på landsplan og 20 % af omsætningen online, bliver én af Sofies vigtigste opgaver at fortsætte udviklingen af SPORTMASTERS omni-channel strategi. Derudover skal hun være med til at sikre et endnu bedre samspil mellem butik og online, så SPORTMASTER tilbyder kunden den samme købsoplevelse uanset, hvilken platform de handler på.

Ifølge den nye CEO er der masser af spændende opgaver at tage fat på, og hun glæder sig. ”SPORTMASTER skal stå endnu skarpere i forhold til vores målgruppe, Vi ved, at sport kan gøre så meget godt for mange mennesker og jeg glæder mig til at komme i gang og være med til at hjælpe forbrugerne til større og bedre sportsoplevelser”.

Sofie Lindahl-Jessen trækker i SPORTMASTER trøjen den 1. april 2019.