Menu

Cirkulær Økonomi ABC - webinar introduktion til danske møbel- & indretningsvirksomheder

Har du brug for en introduktion til cirkulær økonomi, får du nu chancen. Projektet Grøn Cirkulær Omstilling inviterer nemlig til webinar, hvor Skageraks Jesper Panduro og Lifestyle & Desiogn Cluster Kim Hjerrild sætter emnet under lup og giver dig en indføring i den cirkulære økonomi.

Eventdetaljer
Dato 10. juni 2020 Sted Webinar
Tid 08:30 - 09:30 Tilmelding til Se link i teksten

Coronakrisen har sat sine tunge spor i møbel- og interiørbranchen og for mange har denne situation givet anledning til dybere tanker om, hvordan man bedst kan fremtidssikre sin virksomhed.

 Flere spørgsmål rejser sig, og hos Lifestyle & Design Cluster har vi kendskab til flere virksomheder, som ved hjælp af cirkulær økonomi og med succes har taget hul på rejsen mod grøn bæredygtig omstilling.

Med en hverdag, der i stigende grad tager afsæt i FN’s Verdensmål og en stigende bevidsthed om bæredygtighed hos forbrugere, står mange virksomheder foran en masse ubesvarede spørgsmål.

 Lifestyle & Design Cluster vil til dette webinar introducere dig til cirkulær økonomi samt de forretningsmæssige muligheder der ligger heri.

 Kim Hjerrild, Lifestyle & Design Cluster’s chef for Cirkulær Økonomi, introducerer til, hvad cirkulær økonomi betyder.

 Jesper Panduro, der er ejer og administrerende direktør i Skagerak, fortæller hvordan Cirkulær Økonomi med succes er en del af Skageraks strategi.

Program Møbel & Indretning onsdag 10.6.20 kl. 8:30 - 9:30:

  • Velkommen v. Lifestyle og Design Cluster
  • Intro til CØ og HVORFOR er det nødvendigt?
  • CØ i møbelbranchen – en kort status
  • Mød Skaregak – en virksomhed, der arbejder succesfuldt med CØ
  • Hvordan kommer du i gang?

Webinaret foregår på Zoom og du vil modtage et link dagen før.

Tilmelding sker her

Webinaret er en del af projektet Grøn Cirkulær Omstilling, et nationalt projekt som bredt og på tværs af industrier udvikler og implementerer grønne og cirkulære forretningsmodeller i danske små og mellemstore virksomheder. Projektet varer fra 2019 til 2022 og har løbende ansøgningsfrister. Projektet er finansieret af EU og består af 17 partnere, heriblandt landets erhvervshuse.  

Læs mere på groenogcirkulaer.dk