Menu
Webinar:

Infomøde om fælles bæredygtighedsforløb med Sustainawear

I samarbejde med Sustainawear tilbyder DM&T nu sine medlemmer et fælles tremåneders forløb, hvor de får viden, inspiration og værktøjer til at komme videre i deres arbejde med CSR og bæredygtighed. Deltag i dette uforpligtende infomøde og hør mere om dine muligheder.

Eventdetaljer
Dato 3. december 2020 Sted Webinar
Tid 09:00 - 10:00 Tilmelding til kursus@dmogt.dk

DM&T har indgået et samarbejde med rådgivningsvirksomheden Sustainawear, hvilket giver nye muligheder for virksomheder, som skal i gang med at arbejde strukturereret med CSR og bæredygtighed, men også dem, der mangler inspiration, redskaber og sparring til det igangværende arbejde.

Samarbejdet giver os mulighed for at oprette et særligt kollektivt forløb for DM&T-medlemmer. Vælger du at deltage i dette, får du adgang til hele Sustainawears platform fyldt med online kurser, skabeloner og værktøjer. Samtidig bliver du en del af et forløb, hvor du deltager med ligesindede fra branchen med fællesmøder hver 14. dag. Her kan du sparre med dine branchekollegaer, og få inspiration fra deres arbejde. Forløbet strækker sig over tre måneder, og du kan deltage i forløbet for kun 500 kr. per måned.

Vi vil rigtig gerne give dig et overblik over din virksomheds muligheder i dette forløb, og derfor inviterer vi til online introduktionsmøde den 3. december kl. 9-10, hvor Sustainawears stifter, Anne Katrine Blirup, vil give en introduktion og svare på dine spørgsmål. Det foregår online i Teams. 

Tilmelding til informationsmødet sker til kursus@dmogt.dk senest 2. december kl. 12. Husk at angive, at det er dette infomøde, du gerne vil deltage i.

Det online introduktionsmøde er selvfølgelig gratis. Er du medlem hos både DM&T og Sustainawear, så kan du deltage gratis i det efterfølgende forløb. Ellers er prisen 500 kroner.

 Vi afholder infomødet i Microsoft Teams, og du vil modtage et link dagen forinden. 

Om Sustainawear

Sustainawear er startet under devisen at alle kan arbejde med CSR – uanset ressourcer. CSR kan virker som en stor elefant, men hvis bare man spiser den i mundrette bidder, så bliver det hele mere overskueligt. CSR skal ned i knæhøjde så alle kan være med. Både leverandører, brands og kunderne.

Sustainawear har en online platform med kurser, skabeloner og værktøjer til at implementere CSR i din virksomhed. På sidelinjen er Anne Katrine Blirup, som har arbejdet med CSR i modebranchen siden 2006 og kender til alle de udfordringer man støder på, både i leverandørkæden, men også internt i virksomheden og overfor kunden.