Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite.


Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Fem af vores allerbedste atleter fortæller i OL- og PL-kampagnen, hvordan de allerede som børn i deres barndomsklubber lærte værdier som fællesskab, samarbejde, dedikation og vilje. I en række film fortæller de ikke bare om de mål, der driver dem, men om de mennesker, der står bag dem i jagten på at blive den bedste i verden. For ingen vinder alene.

Formand for DIF, Hans Natorp og formand for Team Danmark, Lars Krarup:
”Vi er ikke så mange mennesker i Danmark. Men vi er en af verdens mest idrætsaktive nationer med 2,4 millioner medlemmer af en idrætsforening bygget på fællesskab og glæden ved at dyrke idræt. Hvis de har lysten og talentet til at udleve deres sportslige potentiale, mødes de af engagerede og dygtige trænere, eksperter og ledere, som med viden og motivation viser vejen til verdensklasse. Den tætte sammenhæng mellem bredde og elite gør, at vi præsterer bedre, når længere og vinder mere, end vores lille land egentlig berettiger os til.”

Danske virksomheder: ”Vi er bygget på de samme værdier!”
Virksomhederne bag Ingen vinder alene-kampagnen fremhæver også værdiernes betydning for dem – at stå bredt og nå højt.

”Som sportsfolk, som individer, som virksomheder og som nation – Ingen vinder alene. Selvfølgelig kan du komme langt med talent, men sammen når vi længere. Som virksomheder ved vi, at fællesskab, samarbejde, dedikation og vilje er dét, der skaber resultater, og det er værdier, vi nemt kan spejle os i. Vi ved også, at når konkurrencen er hård, er der i sporten såvel som i erhvervslivet brug for alle på holdet for at skabe topresultater. Og det er præcis derfor, vi står bag de danske atleter. Både dem, der står klar i Paris til sommer, og dem, der måske først kvalificerer sig næste gang,” siger Anders Hagh, CEO i Salling Group, der sammen med Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og Elsass Fonden står bag den fælles OL- og PL-kampagne.

Den nationale kampagne løber fra begyndelsen af juni til OL i Paris afsluttes 11. august, samt når de Paralympiske Lege afholdes fra 28. august til 8. september.

De fem OL- og PL-atleter afsløres løbende op til kampagnestart gennem film og posts på sociale medier og online samt på storskærme rundt om i Danmark via samarbejdet med Team Danmark og DIF’s mediepartner Ocean Outdoor.

Kilde: Dif.dk

Bliv medlem allerede idag og få del i de mange lukrative medlemsfordele

Som medlem af Sportsbranchen Dk’s kan du drage stor fordel af vores lukrative fordelsaftaler, som sikrer dig de mest attraktive vilkår og bedste priser på en række produkter og serviceydelser.

Rådgivning

Bæredygtighed

forest, tree stump, moss-7429841.jpg

Miljø & CSR

Agenter og distributører

investment, concept, business-5241253.jpg

HR jura

Handelsjura & IPR

Persondataforordning

Told & international handel

Nyttig info

Se eksempel på EXCLUSIVE video her

Se eksempel på fotos nedenfor

Se eksempel på ADVANCED video her

Se eksempel på BASIC video her