Menu

Talentfuld designer samarbejder med fremstormende sneaker-brand

Da Lærke Andersen viste sin kollektion på catwalken under Copenhagen Fashion Week, var flere modeller iført sneakers, som designeren havde kreeret i samarbejde med sneaker-brandet ARKK Copenhagen.

Da Lærke Andersens SS19 kollektion blev vist frem under Copenhagen Fashion Week, var det også første gang man kunne se et splinternyt designsamarbejde mellem den talentfulde designer og ARKK Copenhagen.
Da Lærke Andersens SS19 kollektion blev vist frem under Copenhagen Fashion Week, var det også første gang man kunne se et splinternyt designsamarbejde mellem den talentfulde designer og ARKK Copenhagen.

13. august 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

ARKK Copenhagen har aldrig tidligere lavet designsamarbejder, men det blev der lavet om på torsdag i modeugen. Her kunne den danske designer Lærke Andersen sende modellerne på catwalken til sit eget SS19 show iført sneakers, som er blevet skabt i samarbejde mellem hende og ARKK Copenhagen. Tre modeller er det blevet til, og de blander det feminine med det maskuline i et formsprog, som bærer begge parters DNA.

”Vi er to unge danske designbrands med meget ens rødder; ARKK startede med fokus på herre-sneakers, og Lærke Andersens DNA handler netop om at være inspireret af menswear. Som det første collab for begge parter samler vi derfor kræfterne med henblik på at træde ud over vores grænser og skabe stærke womenswear-sko, der taler ind i både Lærke Andersens varemærke ”funktionel æstetik” og ARKKs ånd, hvor der er fokus på enkelhed og håndværk,” siger designeren Lærke Andersen om samarbejdet.

Samtidig har det været vigtigt for både ARKK Copenhagen og Lærke Andersen at skabe produkter, der understreger deres fælles passion for minimalistisk design.

På mange måder er der et åndsfællesskab mellem de to parter, og det har også spillet en vigtig rolle for ARKKs beslutning om at tage del i brandets første collab.

”Vi har ventet længe med at præsentere vores første designsamarbejde. Så da Lærke rakte hånden ud, føltes det bare rigtigt. Hendes historie, hendes passion og hele hendes rejse er meget lig vores. At arbejde på et designprojekt, hvor der er gensidig respekt og en vision om at skabe noget som ville resultere i mere end hvad vi hver især kunne gøre, var sådan vi forestillede det skulle være at lancere vores første collaboration,” siger Kasper Høj Rasmussen, Creative Director og medstifter af ARKK Copenhagen.  

Skoene bliver sat til salg i marts 2019. 

ARKK x Lærke Andersen er en kapselkollektion, der består af tre modeller. Blandt detaljerne kan nævnes en særlig marmor-farveholdning, ARKK x Lærke Andersen prægning og en kraftig sål med referencer til arkitekturen på Den Blå Planet.
ARKK x Lærke Andersen er en kapselkollektion, der består af tre modeller. Blandt detaljerne kan nævnes en særlig marmor-farveholdning, ARKK x Lærke Andersen prægning og en kraftig sål med referencer til arkitekturen på Den Blå Planet.